Nyheder24.dk
Forside Nyheder Tidligere ‘Vild med dans’-stjerne deler trist nyhed: Vi mistede det

Tidligere ‘Vild med dans’-stjerne deler trist nyhed: Vi mistede det

Genrefoto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Den tidligere ‘Vild med dans’-stjerne har delt en trist nyhed, efter at have afsløret, at hun venter sit andet barn.

For et par dage siden kunne den tidligere ‘Vild med dans’-stjerne Claudia Rex løfte sløret for en stor nyhed. 

I et opslag på det sociale medie Instagram, afslørede hun nemlig, at hun venter sit andet barn med sin mand Pelle Emil Rex Hebsgaard. 

På billedet ser man parrets søn, Zacharias, der blev født i 2019. Han giver sin mors mave et lille kys, for på den måde at hilse på sin lillebror- eller søster. På billedet ser man desuden også, at Pelle Emil Rex Hebsgaard holder sin hånd på babybulen. 

Klik for at vise eksternt indhold fra instagram,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

I forbindelse med nyheden om, at det kendte par venter endnu et barn, er det væltet ind med lykønskninger. Flere af lykønskningerne kommer fra andre kendisser, herunder danser Morten Kjeldgaard, skuespiller Neel Rønholt samt tv-vært og influencer Christiane Schaumburg-Müller Aaxman. 

Et par dage senere har Claudia Rex delte endnu et opslag på det sociale medie. Her afslører hun, at det ikke har været en nem beslutning for parret at dele nyheden om deres graviditet. 

I opslagets tekst afslører hun, at det ikke skyldes, at de gerne vil holde det for sig selv. Derimod er der en mere trist anledning til, at de har været i tvivl om, hvorvidt det ville være det rette at dele nyheden om deres graviditet. 

Den 36-årige Claudia Rex fortæller, at hun og Pelle Emil Rex Hebsgaard sidste år mistede deres ufødte barn kort tid før 12-ugers-scanningen. 

“1000 tak for alle jeres dejlige lykønskninger i går vedr. babybulen,” starter hun med at skrive, inden hun fortsætter: 

” Det var en nyhed, som jeg var vildt ængstelig over at fortælle højt om, da vi mistede en anden (meget lille) babybule inden jul – ugen før 12-ugers scanningen, ugen inden juleaften og ugen før lanceringen af mit firma.” 

Klik for at vise eksternt indhold fra instagram,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Heldigvis afslører hun også, at alt ser ud til at være, som det skal.  

“Så det er med tungen i munden, at vi tør håbe på at det går bedre denne gang. Heldigvis går alt som det skal nu og det er vi SÅ lykkelige for,” lyder det fra hende. 

Claudia Rex og Pelle Emil Rex Hebsgaard har ikke afsløret noget om, hvornår terminsdatoen er. Derfor vides det ikke, hvornår sønnen Zacharias kan forvente at blive storebror for første gang. 

Ads by MGDK