Tidligere X-Factor-deltager stillede op til kommunalvalget: Fik kun 18 stemmer

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Den tidligere X Factor-deltager stillede op for Socialdemokratiet.

Lige nu læser andre også

Vilson Ferati, den tidligere 'X Factor'-deltager, stillede op Socialdemokratiet ved kommunalvalget i Sønderborg Kommune.

Vilson Ferati deltog i dette års udgave af sangkonkurrencen, hvor han blev sendt ud af Thomas Blachman, efter at have kæmpet sig til tredje liveshow.

Han måtte dog sande, at blot fordi, man er blevet et kendt ansigt, er det ikke nogen garanti for popularitet. 

Vilson var nemlig ikke tæt på at komme ind, da han blot fik 18 personlige stemmer. 

Det betød, at han sammen med partifællen Hans Jørgen Albrechtsen var den kandidat på partiets liste, der fik færrest personlige stemmer ud af de 29 kandidater.

Vilson har tidligere fortalt, at det var Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), der fik ham til at stille op til kommunalvalget. 

"Der skal ikke ligges skjul i, at jeg har haft et par møder med vores kære borgmester Erik Lauritzen i Sønderborg, omkring at de vil have mig ind i byrådet, da de fandt mig interessant og vil samarbejde," siger han ifølge Ekstra Bladet. 

"Min plan med byen er først og fremmest, at der selvfølgelig skal være mere livemusik i byen, og mere liv i byen - både i dagslys og nattelivet," skrev han i august på sin Instagram-profil.

Erik Laurtizen kunne derimod juble, da han sikrede sig fire år mere som borgmester i Sønderborg. 

Partiet gik fra 15 til 14 mandater.

Anbefalet til dig