Fødevarestyrelsen er nu ude med en skræmmende advarsel.
Produkter fra Slagter Norlyk ApS tilbagekaldes således i lide strømme, efter et kedeligt fund.
Det skriver SE og HØR.
Tilbagekaldelsen omfatter spegepølserne med hvidløg og okse og deres krydderfedt, som er solgt i ABC Lavpris-butikker i Jylland.
Det skyldes ifølge Fødevarestyrelsen et fund af bakterien Listeria.
Spegepølsen samt krydderfedtet kan i værste tilfælde være skadeligt at indtage, idet man vil kunne risikere at blive ramt af influenzalignende symptomer.
Bakterien kan nemlig føre til symptomer såsom feber og hovedpine og i værste fald mave-tarmproblemer. Oplever man disse symptomer, bør man kontakte egen læge.
Derfor, har du følgende liggende derhjemme, skal de enten kasseres eller leveres tilbage:
Norlyk Hvidløgsspegepølse, vakuumpakket
Sidste anvendelsesdatoer: Fra 07.04.2024 til 21.04.2024
EAN-kode: 2060300036985
Norlyk Oksespegepølse, vakuumpakket
Sidste anvendelsesdatoer: Fra 06.04.2024 til 21.04.2024
EAN-kode: 2060380036981
Norlyk Krydderfedt, i bæger
Sidste anvendelsesdatoer: Fra 15.03.2024 til 22.03.2024
EAN-kode: 2060340017982