Tilbagekalder juleænder solgt i hele landet

24/12/2022

Henrik Rothenbücher

Hvis du skal have juleand i aften, så skal du i den grad kigge med.

Mest læste i dag

Er det dig, der har fået til ansvar at stå for at lave and til aftenens julebord? I så fald er det en god idé, at du tjekker, hvor din and stammer fra.

Det skyldes, at det ikke er alle ænder, man har kunnet købe de seneste dage, der rent faktisk kan spises.

Hvis du har købt en fersk and fra Landting Slot A/S, er det vigtigt, at du er særligt vigtigt, at du undersøger anden grundigt, inden du tilbereder den.

Årsagen til dette er, at Landting Slot A/S ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen har været nødt til at tilbagekalde forskellige ferske ænder, da de har gjort fund af enkelte ænder med afvigende lugt.

Konkret er der tale om to forskellige ænder, der er blevet solgt i butikker i hele landet:

  • Fersk økologisk dansk and, 8 uger

  • EAN: 234820xxxxxxx (identificeres på de første 6 cifre)

  • Pakket 12-12-2022

  • Sidste anvendelse 25-12-2022

Samt:

  • Fersk økologisk dansk and, 14 uger

  • EAN: 234801xxxxxxx​ (identificeres på de første 6 cifre)

  • Pakket 12-12-2022

  • Sidste anvendelse 25-12-2022

Som sagt, er det ænder, der er blevet solgt i hele landet, men de er dog kun blevet solgt i de følgende fire forretninger: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma.

Landting Slot A/S har konstateret, at der er en risiko for en kraftig afvigende lugt i enkelte ænder. Oplever du, at det er tilfældet for din and, bør du ikke tilberede den.

Har du derimod købt en and hos Landting Slot A/S, der ikke har en afvigende luft, er der intet problem med at tilberede den.

Har anden en afvigende lugt, vil den ikke være egnet som fødevare, og i dette tilfælde anbefaler Fødevarestyrelsen, at du leverer produkt tilbage til den butik, hvor du har købt anden. Alternativt kan du selv vælge at kassere den.

Anbefalet til dig