Det kan anvendes i alle former for retter, og de fleste elsker det, men har du planer om at servere en nem aftensmad med hakket kylling, så bør du undersøge, hvad der står på pakken.
Hilton Foods Danmark A/S har nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvor de tilbagekalder Dansk Kylling Hakket 3-6% og 7-10%, som er solgt i Coop365 og andre supermarkeder over hele landet samt i Fakta butikker i Tyskland.
Der er tale om de to nedenstående produkter:
Dansk kylling hakket 3-6%, 400 g
Det berørte produkt har pakkedato den 24.07.2022, og sidste anvendelsesdato den 30.08.2022.
Ref. Nr.: 405594903B og EAN nr.: 5700381076506.
Dansk kylling hakket 7-10%, 450 g
Det berørte produkt har pakkedato den 24.07.2022, og sidste anvendelsesdato den 30.08.2022.
Ref. Nr.: 405594902A og EAN nr.: 5700381232469.
De to tilbagekaldte produkter er solgt i i Dagli’Brugsen, Superbrugsen, Fakta, Coop365 og Kvickly over hele landet samt i Fakta butikker i Tyskland.
Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at produktet er påtrykt en måned for meget i sidste anvendelsesdato.
Efter udløb af korrekt holdbarhedsdato, som er den 30.07.2022, vil produktet løbende kunne fordærve og udgøre en sundhedsrisiko efter indtagelse, skriver Hilton Foods Danmark A/S.
Forbrugerne rådes derfor til at returnere det til butikken, hvor det er købt.