Tivoli advarer: Pas på!

28/2/23 13:43

Thea M. Andersen

Foto: Shutterstock
Tivoli Friheden i Aarhus advarer mod falske profiler og falske konkurrencer på Facebook.

Flere gæster modtager i øjeblikket beskeder på Facebook fra nogen, der udgiver sig for at være Tivoli Friheden.

Men beskederne er falske, og den aarhusianske forlystelsespark opfordrer gæsterne til at slette dem.

I beskederne står der, at man har vundet sæsonkort. Det er dog ikke tilfældet.

”Vi får rigtig mange henvendelser i øjeblikket fra gæster, der får private beskeder på Facebook om, at de har vundet sæsonkort fra profiler, der udgiver sig for at være Tivoli Friheden,” skriver forlystelsesparken på Facebook.

Tivoli Friheden advarer samtidig gæsterne mod at deltage i deres konkurrencer, og at klikke på deres links.

"Det er falske profiler og falske konkurrencer, som vi intet har med at gøre," understreger de.

Afslutningsvist skriver de, at du gerne må anmelde profilerne, hvis du støder på dem.

Du kan læse hele opslaget herunder.