Tivoli deler gratis billetter ud

Nyheder
Foto: Tivoli
Der er dog en enkelt lille 'hage', fortæller forlystelsesparken

Lige nu læser andre også

"Kom og hjælp gartnerne i Tivoli med at lægge løg på søndag i Tivoli og få en gratis billet til 2022"

Sådan lyder opfordringen, som forlystelsesparken tirsdag har offentliggjort i en pressemeddelelse

"Som afslutning på den nye Have & Blomsterfestival i Tivoli inviteres gæsterne ind i forlystelseshaven for at hjælpe gartnerne med at lægge løg i Springvandsbedet foran Koncertsalen. Som tak for den hjælpende hånd får gæsterne et gratis løg med hjem og en billet så de kan se tulipanen i fuld flor i 2022," skriver Tivoli - og fortsætter:

"Det er en gammel tradition som finder sted den 5. september fra kl. 12:00. Søndag bliver også afslutning på Tivolis første Have & Blomsterfestival og det sker med et program, hvor der lægges vægt på familieaktiviteter og et stort have og blomstermarked."

Årets tulipaner i 2022 bliver..

Valget af årets tulipan i 2022 Tivoli i København bliver hele to forskellige hele to sorter. Den ene lyder navnet ”Yellow Pomponette” og har en fin gul farve og den anden hedder ”Sunlover” og den har en gyldne næsten rød/orange forårsfarver. De hjælpsomme gæster får et løg for ulejligheden så længe lager haves.

Den kommende weekend bliver sidste chance for at deltage i Have & Blomsterfestivalen, hvor gæster kan opleve flere meter høje og blomstrende stilethæle i Springvandet. Gæsterne kan også se de spektakulære træudskæringer udskåret med motorsav, og ikke mindst lukkes festivalen af med et stort Have- og Blomstermarked samt en række workshops med fokus på bæredygtighed, byhaver, blomster og meget mere.

Tivolis chefgartner, Tom Knudsen siger om årets tulipan samt afslutningen på festivalen; 

”Traditionen med at bede gæsterne om hjælp er en vældig god afslutning på årets nye Have og Blomsterfestival. Årets Tulipanblanding er en kombination med dobbelt - senblomstrende tulipaner, som på bedste vis signalerer forår. Blandingen vil fremstå med klare gule farver i kombination med rød/orange farver der vil udvikle sig gennem blomstringsperioden. Mellem tulipanerne vil der efterfølgende blive plantet gule og orange Kejserkroner, ligesom der vil blive plantet gyldenlak i de samme farver. Det er og meget andet kan gæsterne opleve i den sidste weekend med festivalen, som vi håber kan blive gentaget næste år”.

Programmet for sidste weekend med Have & Blomsterfestival i Tivoli ser sådan ud:

Lørdag den 4. september

  • 11.00-20.00: Have- og Blomstermarked, ved Pergolaen
  • 11.00-20.00: Workshop: Blomsteræsker fra Nicolai Bergmann, Gemyse (Billet påkrævet)
  • 11.00-20.00: Spil Lykkehjulet med GARDENA, Pergolaen
  • 11.00-16.00: Mest for børn: Kranse og kroner, Plænen
  • 11.00-16.00: Mest for børn: Tegneværksted, Plænen
  • 11.00-16.00: Mest for børn: Ansigtsmaling, Plænen
  • 11:00-13:00: Workshop med ByBi: Rul lys af bivoks, foran Koncertsalen
  • 12.00-14.00: Tril frøbomber med TagTomater, Plænen
  • 13:00-13.45: Lær det selv: Cider af havens frugter, Orangeriet
  • 14.00-16.00: Workshop med Almeja: Papirblomster, terrassen ved Koncertsalen
  • 15.00-16.00: Lær det selv: Hvordan laver man sine egne planter? Orangeriet
  • 16:30-17:00: Lær det selv: Roser, Orangeriet

Søndag den 5. september

  • 11.00-20.00: Have- og Blomstermarked, ved Pergolaen
  • 11.00-20.00: Workshop: Blomsteræsker fra Nicolai Bergmann, Gemyse (Billet påkrævet)
  • 11.00-20.00: Spil Lykkehjulet med GARDENA, Pergolaen
  • 11.00-16.00: Mest for børn: Kranse og kroner, Plænen
  • 11.00-16.00: Mest for børn: Tegneværksted, Plænen
  • 11.00-16.00: Mest for børn: Ansigtsmaling, Plænen
  • 12.00-13.00: Tivoli Blomsterløgdag, Det store Springvand
  • 12.00-12.45: Lær det selv: Din spiselige have med Syltedronningen, Orangeriet
  • 15.00-16.00: Lær det selv: Bier, blomster og biodiversitet med Signe Wenneberg, Orangeriet

 

Anbefalet til dig