Tjek din e-Boks: 400.000 danskere modtager regning fra Skat

Nyheder
Foto: Shutterstock
En lang række danskere modtager en regning fra Skat.

Lige nu læser andre også

Skattestyrelsen har iværksat en større oprydning i systemet for motorafgifter, hvilket har afsløret en omfattende forsinkelse i betalingerne.

I alt 400.000 regninger for grøn ejerafgift er ikke blevet betalt til tiden over de sidste 18 måneder, hvilket nu fører til udsendelse af renteberegninger til de berørte borgere og virksomheder.

Sådan skriver DR.

Konstitueret fagdirektør i Skattestyrelsen, Rikke Busk Ginnerup, forklarer, at den store oprydningsopgave har været nødvendig for at få styr på de komplekse data, der har hobet sig op.

"Vi har været i gang med en større oprydningsopgave. Det er nogle komplekse data, der skulle ryddes op i, men nu er vi klar til at sende renteopkrævninger ud til dem, der har betalt for sent," udtaler hun.

9 kroner i gennemsnit

De gennemsnitlige opkrævninger ligger på ni kroner, og mange vil modtage krav på mindre end en krone.

Selvom det kan virke som en lille sag for de fleste borgere, er det ikke uden betydning, når man ganger det op - men alligevel stiller eksperter spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt:

"Det er jo helt håbløst, at Skattestyrelsen skal sende den slags breve ud. Der er nok enkelte borgere, der begynder at spørge, om ikke der er en voksen til stede i Skattestyrelsen," siger Henning Boye Hansen, der er skatteekspert hos BDO Revision.

Skattestyrelsen er dog nødsaget til at følge loven - uanset beløbets størrelse.

Rikke Busk Ginnerup understreger, at selv de mindste beløb skal opkræves, hvis reglerne skal føles til punkt og prikke.

Punktligheden kan skabe frustration blandt borgere, der skal betale en regning på mindre end en krone.

Lige nu arbejdes der på et nyt lovforslag, som kan resultere en bagatelgrænse på 50 kroner for renteopkrævninger fra næste år.

Anbefalet til dig