Tjek din e-Boks: Mere end 60.000 danskere kan juble over særlig meddelelse

Nyheder
Foto: Privat
Er du en af de heldige?

Lige nu læser andre også

Mere end 61.000 danskere har modtaget en særlig besked i e-Boks.

En besked i e-Boks kan indeholde et hav af forskellige ting, men fælles for dem alle er, at de er værd at læse igennem.

Post i den digitale postkasse kan indeholde kedelige beskeder som bøder eller gæld til skat, men også noget så harmløst som en lønseddel eller en række praktiske informationer.

Men i denne omgang indeholder den en god nyhed.

I løbet af fredag den 26. juli fik 61.351 ansøgere en besked i e-Boks om, at de var blevet optaget på en videregående uddannelse. Årets optag er dermed på samme niveau som optaget i 2022 og 2023.

Mange af tendenserne fra søgetallene den 5. juli 2024 går igen i optagetallene. Der er blandt andet en mindre stigning i optaget på STEM-uddannelserne, herunder på ingeniøruddannelserne.

Sådan skriver Uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Ligesom sidste år er pædagoguddannelsen den uddannelse, som kan byde velkommen til flest nye optagne. Optaget er dog faldet med 8 procent sammenlignet med optaget i 2023.

Sygeplejerskeuddannelsen, som er den næststørste uddannelse, har oplevet en lille stigning i optaget på 1 procent. Der ses tilsvarende en lille stigning på socialrådgiveruddannelsen, mens optaget er faldet med 6 procent på læreruddannelsen.

På sproguddannelserne er der sket et fald på 10 procent i optaget, hvilket er en fortsættelse af det generelt faldende optag på sprogområdet de senere år.

Tendensen ses både på sproguddannelser med kobling til erhvervslivet og de rene sproguddannelser, eksempelvis tysk og fransk.

Antallet af udenlandske optagne er i år steget med 114 svarende til 6 procent sammenlignet med sidste år. Størstedelen af stigningen udgøres af optagne fra lande uden for EU/EØS.

I 2024 er 9.589 kvalificerede ansøgere blevet afvist på alle deres søgte uddannelser. Det er en stigning på 8 procent sammenlignet med sidste år, hvilket svarer til 682 flere afviste ansøgere.

Anbefalet til dig