Tjek din e-Boks: Nye regler på vej mod disse danskere

Nyheder
Foto: Privat
Der er nye regler på vej.

Lige nu læser andre også

Fredericia Kommune vil fremover sikre mere ensartede rammer for de huse, der ligger tæt ved det historiske voldanlæg mellem Egeskovvej og Nymarksvej.

Byrådet har netop godkendt, at man går i gang med at udarbejde en bevarende lokalplan, så ejere af både ældre murermestervillaer og nyere funkishuse ikke længere skal opleve tilfældige afgørelser, når de søger om ændringer og renoveringer.

En væsentlig del af indsatsen handler om at bevare områdets autentiske præg, forklarer kommunens planchef, Nanette Simonsen Rytter, som understreger vigtigheden af at skabe en klar linje for både nuværende og kommende husejere.

Sådan skriver Fredericia Dagblad.

Det nye initiativ er blandt andet blevet til, fordi der tidligere har været eksempler på, at naboer har fået lov til at udføre projekter – for eksempel en kvist på taget eller glaserede tagsten – uden at andre nødvendigvis kunne få den samme tilladelse.

Med en fælles lokalplan håber man at undgå sådanne problemer i fremtiden.

"Vi har sendt besked ud til alle dem, der ejer ejendomme i området, som den nye lokalplan skal omfatte. Det er omkring 600 husejere, så det er rigtig mange. De får besked i e-Boks om, at vi har sat arbejdet i gang, og at de vil blive orienteret løbende om, hvad planen kommer til at betyde for dem. De bliver selvfølgelig også hørt, når der ligger et forslag klar," siger Nanette Simonsen Rytter, der er planchef i Fredericia Kommune.

Kommunens nye lokalplan skal tage højde for, at husejere både skal overholde kulturhistoriske hensyn og samtidig have mulighed for at opgradere deres ejendom.

"Det har været typisk, at en murermester har købt en tre-fem grunde og så opført ens huse. Det kan man stadig tydeligt fornemme, selv om der måske er skiftet vinduer i det ene eller lavet udvidelser i det andet," udtaler hun.

Planen forventes færdiggjort inden byrådsperiodens udgang i 2025, og i mellemtiden kan byggeansøgninger blive sat på pause.

Anbefalet til dig