Tjek din indbakke: 300.000 danskere har modtaget besked, som får betydning bankkontoen

Nyheder
Foto: Shutterstock / Privat
Foto: Shutterstock / Privat
Cirka 300.000 danskere har modtaget beskeden.

Lige nu læser andre også

Flere danske husstande kæmper for at få enderne til at mødes rent økonomisk.

Det er der ikke noget at sige til, da prisen på stort set alt er steget gennem de seneste år.

Når enhver krone tæller, er det oftest de variable udgifter, der giver anledning til panderynker.

Derfor er det ikke ligefrem velkomment, at en lang række danske elforbrugere snart skal vænne sig til højere elpriser. Når kalenderen siger den 1. oktober træder elselskabernes vintertariffer i kraft.

Men det er ikke kun elregningen, der står for skud.

Fra 1. januar 2025 står omkring 300.000 gaskunder over for ændringer i deres varmeregning.

Mens halvdelen af kunderne kan se frem til lavere udgifter, får den anden halvdel en mindre behagelig overraskelse, når regningen stiger.

Ændringerne kommer som følge af en ny tarifmodel fra det statslige selskab Evida, der håndterer gasdistribution i Danmark.

Det skriver Børsen.

Beskeden til gaskunderne skal ses i lyset af, at den nuværende model, som har været i kraft siden 2004, erstattes med en landsdækkende løsning, der tager højde for de forandringer, gasnettet har gennemgået de seneste år.

Evidas driftsdirektør, Sune Holm, fortæller, at det hele nu lægges sammen til én landsdækkende model fremfor, at gasdistributionsselskabet tidligere har været opdelt i tre geografiske områder med forskellige prisstrukturer:

"Evida har historisk bestået af tre forskellige geografiske områder med hver sin struktur og forskellig prissætning. Når vi nu lægger det hele sammen til én landsdækkende model, betyder det, at vi udjævner priserne. Så hvis man har haft en relativt høj tarif før, bliver den lavere nu, og har man haft en relativt lav tarif, bliver den højere nu", siger han til Børsen.

Udover den geografiske ændring er der også en grundlæggende justering i, hvordan tarifferne opkræves. I dag er tarifbetalingen afhængig af forbruget – jo mere gas man bruger, jo mere betaler man i tarif.

Fra 2025 bliver den model dog skiftet ud med en fast tarif, der er uafhængig af, hvor meget gas kunden forbruger.

Det skyldes, at en stor del af Evidas udgifter ikke længere afhænger af forbrug, men snarere er faste omkostninger til vedligeholdelse af gasnettet og målere.

Ændringerne vil især gavne de forbrugere, der har et højt gasforbrug, som kan se frem til besparelser, mens dem med et lavt forbrug nok skal forvente en mindre stigning.

Anbefalet til dig