Sommeren har så småt meldt sit indtog i det ganske land, og hos fire danskere må man forvente, at de næste par dage bliver ekstra hede.
Her bliver der nemlig mulighed for at skrive millionær på visitkortet, efter at Danske Spil lørdag aften udtrak Lotto tallene.
Førstepræmiepuljen på 10 millioner kroner blev vundet af to heldige danskere, som derfor modtager hele 5 millioner skattefri kroner hver.
Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Den første vinder af 5 millioner kroner har spillet med via abonnement og bor i Høje Taastrup Kommune.
Den anden vinder af 5 millioner kroner har købt sin kupon via web og bor i Randers.
Som vanligt blev der også udtrukket to vindere af Millionærchancen, som er Danske Spils faste ekstratrækning om 2X1 million kroner. Begge vindere har spillet med på mobilen.
Den første vinder bor i Odense, og den anden vinder bor i Høje Taastrup Kommune.
Danske Spil har endnu ikke snakket med vinderne, men vil gerne ønske stort tillykke:
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange – i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Lotto, vindertal, 31. maj
1, 2, 6, 9, 30, 31, 33
Lotto, tillægstal, 31. maj
22