Tjek din udbetaling fra Skat: Tusindvis af danskere har fået mindre, end de regnede med

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Tjek din konto.

Lige nu læser andre også

Siden 2019 har Gældsstyrelsen inddrevet cirka 20 milliarder kroner gennem modregning, og alene i 2024 sikrede Gældsstyrelsen cirka 3 milliarder kroner til fælleskassen ved at modregne borgere og virksomheder med gæld til det offentlige i deres ydelser eller overskydende skat.

Skatteminister Rasmus Stoklund kalder det 'helt rimeligt'.

Når tusindvis af danskere i de her dage skal have penge tilbage i skat, vil borgere, der har gæld til det offentlige, opleve, at det grønne tal kan blive lidt mindre, end det først var.

De vil nemlig opleve, at de på grund af gæld til det offentlige helt automatisk bliver modregnet i deres overskydende skat.

Sådan skriver mediet Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Alene i 2024 inddrev Gældsstyrelsen i alt cirka 3 milliarder kroner ved at gennemføre modregning hos cirka 505.000 borgere og virksomheder i blandt andet overskydende skat og ydelser.

Modregningen udgjorde dermed cirka en femtedel af det samlede inddrivelsesprovenu på 15,3 mia. kr. Siden 2019 har Gældsstyrelsen i alt inddrevet cirka 20 milliarder kroner gennem modregning.

Det mener skatteminister Rasmus Stoklund er helt rimeligt:

”Har man gæld til det offentlige, er det jo i virkeligheden vores allesammens fælleskasse, man skylder penge til. Derfor synes jeg, det er helt rimeligt, at man kan opleve, at der bliver afdraget på gælden, hvis man skal have skat tilbage. Det foregår helt automatisk, og vi kan jo se, at det virker: Modregning i blandt andet overskydende skat har over de seneste år sikret, at der er kommet op mod 20 milliarder kroner fra dem, der skylder, i kassen. Det er jeg meget tilfreds med,” siger Rasmus Stoklund.

Det er især modregning i overskydende skat, der sikrer kroner i kassen.

Gældsstyrelsen forventer, at provenuet for modregning i overskydende skatter i år vil ligge på nogenlunde samme niveau som sidste år, hvor cirka 398.000 borgere blev modregnet i deres overskydende skat til en samlet værdi af cirka 2,4 milliarder kroner.

Anbefalet til dig