Når offentlige IT-systemer svigter, kan konsekvenserne ramme bredt og påvirke mange menneskers hverdag.
Selvom sådanne systemer normalt fungerer uden problemer, sker det af og til, at de ikke opfører sig helt som forventet - og en sådan situation havde vi i løbet af sommeren.
Her resulterede en teknisk fejl i statens IT-systemer i, at flere borgere modtog andre menneskers penge.
Fejlen opstod i selvbetjeningssystemet for Nemkonto, hvilket har medført, at nogle danskere fik penge indbetalt penge, som de ikke skulle have, mens andre stadig mangler deres løn eller feriepenge.
Derfor gør du klogt i at tjekke din konto med det samme.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Ifølge techmediet Radar skyldes problemet en fejl, der opstod i juni, efter en systemopdatering.
Fejlen opstod, når to personer forsøgte at ændre deres Nemkonto-indstillinger på samme tid.
Det resulterede i, at nogle borgere fik registreret en anden persons konto som deres egen, hvilket i flere tilfælde har ført til, at udbetalinger er blevet sendt til forkerte modtagere.
"Det viser, at selv simple fejl i offentlige it-løsninger kan have graverende konsekvenser for borgerne, for det er jo alvorligt, at borgernes penge bliver sendt til de forkerte mennesker," siger siger Morten Hjelholt, der er lektor ved IT-Universitetet og forsker i digitaliseringen, til Radar.
Omfanget er ukendt
Fejlens omfang er endnu ikke kendt, men Digitaliseringsstyrelsen har registreret, at mindst 26 udbetalinger er blevet sendt til forkerte personer.
10 borgere mangler stadig at få deres egne penge ind på kontoen. Der arbejdes stadig på at rette op på fejlen og sikre, at alle berørte får deres penge tilbage.
Fejlen, der opstod i sommer, understreger behovet for, at man løbende overvåger og opdaterer offentlige IT-systemer.