To danskere fik 1.000.000 kr. i tidlig julegave

Af: Thea Andersen

|

28/11/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
To nye millionærer i weekenden: For anden uge i træk var der ingen, der ramte syv rigtige i Lotto, men Millionærgarantien sikrede to heldige danskere 1.000.000 kroner hver.

Lige nu læser andre også

Man siger, at ’julen varer længe, koster mange penge’… og i hvert fald den første del af sætningen blev i weekenden til sandhed for to danskere, der modtog et par meget tidlige julegaver på hver 1.000.000 kroner, da de vandt via Millionærgarantien i Lotto.

Det skriver Danske Spil A/S i en pressemeddelelse.

Den ene nyslåede millionær, der kommer fra udkanten af Vejle Kommune, havde spillet 10 rækker med joker via sit PLUS abonnement. Der var oprindeligt ingen gevinst på kuponen, men den endte altså alligevel med at være en million kroner værd.

Den anden millionær, der kommer fra den østlige side af Roskilde Fjord, havde spillet med via mobilen, og heller ikke her var der gevinst til at starte med, før Millionærgarantien slog ned.

De to heldige Lotto-spillere kan nu med sindsro gå decembers julegaveræs i møde:

Nu har de nemlig råd til lidt større julegaver, så også den anden del af sætningen fra julesangen kommer til at passe…

Anbefalet til dig