To ud af fem boligejere har ifølge Nationalbanken sluppet: Nu står yderligere 100.000 for skud

Af: Lucas Andreas

|

02/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det vil betyde en stor økonomisk forskel.

Lige nu læser andre også

For mange boligejere har de seneste år været hårde for pengepungen.

De seneste år har været præget af stigende renter for mange danske boligejere, men på trods af dette har en betydelig del af boligejerne formået at undgå den økonomiske byrde.

Det fortæller Nationalbanken i en ny analyse.

I følge analysen fra Nationalbanken har 40 procent af boligejerne i Danmark stadig en rente under to procent.

Det skyldes primært, at mange har fastforrentede lån, mens andre har F5-lån.

Chefanalytiker hos Totalkredit, Sune Malthe-Thagaard, forklarer over for Ekstra Bladet: "Analysen viser, at over halvdelen af de 40 procent har fastforrentede lån, og de beholder derfor deres lave rente under 2 procent, så længe de ønsker det."

For de boligejere, der har fastforrentede lån, er fremtiden mere forudsigelig, da deres rente forbliver stabil.

Dog står en anden del over for markante renteændringer i de kommende år.

100.000 danskere står for skud

Specielt de, der har F5-lån, vil blive påvirket, når deres nuværende lavrentelån skal refinansieres frem til 2027. Den største gruppe af disse boligejere, cirka 100.000, står over for en ny rente i 2026, hvilket potentielt kan betyde en væsentlig højere rente, naturligvis afhængigt af det renteniveau, der er i 2026.

Det er ifølge Sune Malthe-Thagaard vanskeligt at forudsige, hvad renten vil være, når refinansieringen finder sted. "Der er alligevel lang tid til 2026, og renterne har i den grad overrasket os en del gange. Hvad renten vil være til den tid er derfor meget usikkert, men det er svært at forestille sig, at vi skal ned på nul igen, med mindre vi får en gedigen økonomisk krise," siger han.

I dag er der over 1,8 millioner boligejere i Danmark, som spændt kan følge renteniveauet og tælle ned til dagen, hvor deres næste refinansieringen finder sted.

Anbefalet til dig