Midt- og Vestsjællands Politi anmoder nu offentligheden om hjælp til at lokalisere den 42-årige Tobias Telling Abel, inden han kommer i en livstruende situation på grund af manglende medicinindtagelse. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Tobias forsvandt fra sit bosted i Klippinge på Stevns fredag, lørdag blev han set på s-togs stationen i Køge. Siden har hverken familien, bostedet eller politiet fået livstegn fra ham.
Den savnede beskrives som:
- Mand
- 42 år
- 176-178 cm høj
- Almindelig af bygning
- Iført lyst, kort hår, briller
- Muligvis iført mørkeblå stofvinterjakke, grå bukser og brune lædersko.
Den savnede har ikke medbragt hverken sin pung med betalingskort, medicin eller andet tøj end det, han var iført, da han forlod bostedet.
Oplysninger om den savnede gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.