Togkaos: Flere tog aflyst

Af: Thea Andersen

|

06/06/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Sporfejl aflyser flere tog.

Lige nu læser andre også

Tirsdag morgen er tog mellem Viborg og Aarhus og mellem Langå og Aarhus aflyst.

Det skyldes en fejl på sporet, oplyser Arriva på dets hjemmeside.

- Tog 5420 mellem Viborg St. og Aarhus H, afgang kl. 08:39, er aflyst. Vi henviser til næste togbus afgang. Aflysningen skyldes fejl på sporet. Vi beklager de gener, dette kan medføre, lyder det.

- Tog 5418 mellem Langå St. og Aarhus H afgang kl. 08:47, er aflyst. Der indsættes bus, som køres af PP-Busser. Bussen kører fra Langå St. kl. 09:02. Aflysningen skyldes fejl på sporet. Vær opmærksom på, at bussen kan være forsinket i forhold til den normale køreplan.

Togene kører heller ikke som planlagt mellem Fredericia og Aarhus.

- Togene, som normalt kører mellem Aarhus og Esbjerg, er derfor aflyst mellem Aarhus og Fredericia. Det gælder frem til cirka kl. 12.00, står der på DSBs hjemmeside.

I mellem tiden kører der InterCity- og InterCityLyn tog, som standser ekstraordinært i henholdsvis Hedensted og Hinnerup. Derudover kører der togbusser, som betjener Brejning og Børkop.

Læs mere om det her.

Er dit tog forsinket? Her er, hvad du kan gøre

Rejsetidsgaranti  
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSBs Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSBs hjemmeside

Pladsbillet  
Har du pladsbillet til et tog, som du ikke kan nå på grund af denne forsinkelse, kan du få refunderet pladsbilletten uden gebyr. 

Orange-billet  
Bliver du forsinket på grund af ovenstående, så kan du benytte Orange-billetten til det første efterfølgende tog. 

Rejsekort  
Hvis du bliver forsinket på grund af ovenstående, og rejsen derved bliver dyrere, så kan du henvende dig til Rejsekort Kundecenter via denne kontaktformular

Anbefalet til dig