Topdanmark med vigtig meddelelse til kunder, der modtager besked om refusion

Af: Lucas Andreas

|

13/06/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Forsikringsselvskabet Topdanmark har godt 600.000 privatkunder.

Lige nu læser andre også

Topdanmark er en af landets største forsikringsselskaber, og har omkring 600.000 privatkunder over hele landet.

De mange medlemmer skal dog være særligt opmærksomme på, hvad de klikker på med selvskabets logo.

I øjeblikket florerer nemlig svindelmails, der påstår, at kunderne har en refusion til gode. De forskellige mails ligner, at de kommer fra Topdanmark.

Det fortæller Topdanmark i en advarsel på Mit digitale selvforsvar.

"Svindlere udsender for øjeblikket e-mails, der angiver at komme fra Topdanmark. Emnet for mailen kan være ”Bekræftelse på tilbagebetaling – TopDanmark”.

I mailen står der, at modtageren er berettiget til at få 400 kroner tilbage i refusion for en forsikring i Topdanmark. Modtageren opfordres til at klikke på et link.

Det er svindel. Mailen kommer ikke fra Topdanmark.

Formålet med mailen er sandsynligvis at lokke fortrolige oplysninger fra modtageren.

Hvis du har modtaget mailen, kan du blot slette den.

Hvis du har klikket på linket og oplyst dit password, bør du skifte password. Hvis du har oplyst noget om dit betalingskort, bør du kontakte dit pengeinstitut og få kortet spærret."

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig