Topforskere kritiserer: ”Sundhedsmyndighederne mørklægger coronadata”

06/05/2020

Nanna Christina Smidt

To forskere kritisere de danske sundhedsmyndigheder. Foto: Shutterstock
De danske sundhedsmyndigheder får i dag kritik af to af de førende danske forskere, som beskylder dem for at mørklægge afgørende data omkring coronavirus.

Mest læste i dag

I Danmark rettes der i disse dage kritik mod sundhedsmyndighederne. To topforskere mener at sundhedsmyndighederne ikke er ærlige i deres fremlægning af coronadata.

”Det er skadeligt”

Jens Lundgren der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, og Lars Østergaard der er ledende overlæge på Skejby Hospital og professor på Aarhus Universitet retter stor kritik mod de danske sundhedsmyndigheder, da de mener, at myndighederne er for lukkede omkring deres måde at fremlægge coronadata. Ifølge forskerne har det store konsekvenser, og kan både være skadeligt og hæmmende for danskernes mulighed for at håndtere coronaudbruddet. Det skriver Berlingske.

Smittetrykker er fremlagt forkert

Noget de to forskere finder problematisk er beregningen af smittetrykket, som viser hvor mange en smittet person smitter.

Statens Serum Institut fortalte i sidste uge, at smittetrykket var steget fra 0,6 til 0,9. og det er her de to forskere finder forklaringen uklar. For de har svært ved at se, hvordan man kan komme frem til dette smittetryk.

Derudover mener de, at tallene ikke stemmer. De to forskere har nemlig selv prøve at beregne smittetrykket, og det ser ganske anderledes ud. De undrer sig også over, at de ikke kan få sundhedsmyndighederne til at oplyse, hvordan beregningen er lavet.

Forgæves efterspørgsel

Jens Lundgren og Lars Østergaard fortæller, at de mange gange har efterspurgt central data fra sundhedsmyndighedernes, men alle gange har det været forgæves, og de har intet modtaget.

Jens Lundgren vil egentligt bare gerne hjælpe med sin viden, fortæller han. Derfor er han frustreret over, at data mørklægges.

”Og hvis der så er andre, der kan komme med nogle gode argumenter for, at de her ting skal foregå lukket og holdes hemmeligt, så må de jo sige det. Jeg kan bare ikke få øje på, hvad argumentet er,” fortæller Jens Lundgren til Berlingske.

Sundhedsministeriet har taget kritikken til efterretning, ifølge Berlingske, fortæller de, at de arbejder på at finde en løsning, så de kan vise udregninger bag tabeller og rapporter. Statens Serum Institut har også nu valgt, at offentliggøre et skriv hvor de beskriver, hvordan man udregner smittetrykket.

 

 

Anbefalet til dig