Richard Barrons, advarede om, at den russiske tyran “sandsynligvis” vil bruge taktiske atomvåben, hvis han står over for, at blive drevet tilbage i Ukraine.
Den tidligere kommandør, der gik på pension i 2016, forklarede, at den russiske doktrin accepterer brugen af små atomvåben, som et middel til tvang.
Ifølge The Sun skrev han:
“Det ville være den første brug af atomvåben i 77 år og bryde et enormt tabu, men det er ikke utænkeligt for russerne, hvis enderne retfærdiggør det i deres øjne.”
Richard Barrons advarede om, at Vesten er nødt til at overveje, at Putin nu “sandsynligvis vil anvende taktiske atomvåben”, hvis han står over for at blive skubbet tilbage i Ukraine.
Og da Ukraine forventes, at indlede en ny offensiv, for at forsøge at drive russerne ud, sagde den førende general, at Rusland kunne lægge atomvåben på bordet, så snart som i de tidlige måneder af 2023.
Han skrev:
“En bredere ukrainsk offensiv og mobilisering, der forventes så snart som næste forår, kan føre til succes på slagmarken og befrielse af land, der er beslaglagt af Rusland.”
“Det kan skabe andre risici.”
“Hvis Putin fornemmer nederlag, vil han så blive fristet til, at bruge taktiske atomvåben til at ændre virkeligheden på slagmarken?
Han forklarede, at et russisk atomangreb i Ukraine ikke ville bruge massive bydræbende bomber, der fuldstændigt kunne udjævne dele af andre europæiske byer.
Den russiske doktrin, kræver i stedet mindre våben til en sådan brug på slagmarken - muligvis mindre magtfulde end de atomvåben, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki af amerikanerne for at afslutte Anden Verdenskrig.
Selv den forholdsvis “lille” størrelse af disse våben, dræbte mere end 200.000 mennesker og forårsagede usigelige rædsler over de to byer.
Richard Barrons foreslog en situation, hvor et 10kt sprænghoved kunne detoneres af russerne, potentielt leveret af en Iskander missil.
“Disse våben eksisterer under præcis den slags omstændigheder, som krigen i Ukraine kan føre til, så ingen bør være totalt overraskede, hvis de bruges,” sagde han.
Generalen foreslog, at brugen af et atomvåben i Ukraine, kunne være et bristepunkt for Vesten, potentielt føre til en bredere intervention og et forsøg på, at fjerne Putin.
Han advarede om, at de bredere konsekvenser af, at atomtabuet blev knust efter trekvart århundrede, hvor nationer som Kina, Indien og Pakistan alle var atombevæbnede og ofte vaklende på en knivsæg af geopolitiske spændinger.
Ukraine står i mellemtiden over for en “lang, bitter vinter”, mens krigen ruller videre.
Kiev har pralet med, at de håber, at rekruttere en hær på en million mand til at drive russerne tilbage, men alle disse soldater skal udstyres og forsynes, hvis offensiven skal lykkes.
Putin havde håbet, at hans krig ville være forbi i løbet af få dage, med det antydede han, at han potentielt kunne lancere et blitzkrieg angreb, for at erobre Kiev.
Men det skete aldrig, og omkring 164 dage senere, er krigen fortsat en blodig, brutal og kværnende konflikt snøret sammen med ubeskrivelige grusomheder begået af russerne.
Og for hver dag, uge og måned der går går forbi, kastes atomkrigens truende skygge mere over Ukraine.
Rusland menes at have omkring 2000 atomvåben i deres arsenal i form af små udbyttemissiler, torpedoer og artillerigranater.
Moskvas krigsdoktrin menes, at være åben for at bruge atomvåben i en konventionel konflikt som en intimiderings taktik, og brugen af et sådant våben, skal underskrives personligt af Putin.
