Topøkonom med godt nyt til disse boligejere: Spår massive rentefald

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han forudser en hård kovending med negativ inflation og kraftige rentefald forude.

Lige nu læser andre også

Boligejere med flekslån har i den seneste uge måttet se de største rentestigninger, siden de kom ud, i øjnene, for i løbet af blot to år, er den faste rente tidoblet fra 0,5 procent til 5,0 procent.

Men ifølge topøkonom Jens Søndergaard, der har studeret verdensøkonomien i 17 år samt har en fortid i Bank of England men som i dag er ansat i London-baserede Capital Group, vil kursen inden længe blive ændret og dykke kraftigt.

Det skriver Børsen.

I det seneste år har bankerne som bekendt banket renterne i vejret for at holde inflationen hen, men den europæiske såvel som den amerikanske centralbank ventes at sende renterne yderligere i vejret i den kommende måned.

Ifølge Jens Søndergaard overser pessimisterne, at centralbankernes kur mod inflation rent faktisk virker.

Videre forventer han, at verdensøkonomien vil blive så hårdt medtaget af rentestigningerne, at væksten vil ende med at gå i bakgear.

Skulle det vise sig at blive en realitet, mener Jens Søndergaard, at de finansielle markeder vil blive ramt af et så stort et chok, at det vil få centralbankerne til at sænke renterne igen.

"Farten i økonomien bremser meget drastisk ned på grund af de voldsomme pengepolitiske stramninger, og det betyder, at renterne kan komme ned allerede i 2024. Jeg tror, at vi skal forberede os på negativ inflation i USA og en amerikansk styringsrente på én procent i slutningen af 2024," siger Jens Søndergaard til Børsen.

Og hvis han får ret i sin spådom, vil det også påvirke de danske boligrenter, som dermed vil følge med ned.

Anbefalet til dig