Torsdag fik Julie afslag i Løvens Hule - i dag har hun udsolgt

Nyheder
Foto: Per Arnesen DR.
Hvis du er træt af fedtede fingre efter at have spist chips, så blev det perfekte produkt præsenteret i torsdagens afsnit af Løvens Hule.

Lige nu læser andre også

Julie Bloch Lauridsen stod i torsdags foran løverne med sit specielle produkt, som skulle hjælpe med at undgå fedtede fingre når man spiser chips.  

Var vilde med firmanavn

Julie var i torsdags Løvens Hule med produktet Nip Nap, som sælger en lille træpincet til at spise chips med. Løverne var meget vilde med navnet, og egentlig også med produktet. Alligevel valgte de ikke at investere, selvom det ikke var meget som Julie bad om.

Julie kan dog i dag fortælle, at det har været det hele værd at deltage i Løvens Hule, da salget, selv uden løvernes hjælp mildt sagt er eksploderet.

Udsolgt på rekordtid

”Jeg vil sige det sådan, at interessen er 1000 gange, hvad den var inden programmet,” fortæller en glad Julie til B.T.

Efterspørgsel har været svær at efterkomme, så hendes firma må melde udsolgt på produktet. Derfor har Julie gjort det muligt at forudbestille på hjemmesiden, så man kan få sin Nip Nap, så snart de er på lager igen.

15 friske investorer

Selvom løverne ikke vil investere i Julie, så er der mange andre der ser potentiale i den uge kvindes sjove produkt. Julie Bloch Lauridsen fortæller, at hun har fået henvendelser fra omkring 15 investorer, som gerne vil ind i Nip Nap.

Hjemmesiden gik ned

Hjemmesiden gik også under mens programmet blev vist. Der var ikke vant til, at så mange besøgte på samme tid. Den gik ned og kom op at køre igen flere gange.

Julie Bloch Lauridsen fortæller, at hun er overvældet over den respons, hun har fået, og selvom hun ikke fik en investering, så lyder der en kæmpe tak til DR fra hende.

”Jeg synes bare, det har været en sindssygt god oplevelse. Både produktionsholdet, men også dommerne var rigtig søde, og jeg fik meget ud af det. Jeg havde nok frygtet, at det ville blive sådan et eksempel, hvor folk bare kritiserede helt vildt, men jeg er overrasket over, at der slet ikke har været noget negativt,” fortæller Julie til B.T.

Vil leve af Nip Nap

Julie vil gerne leve af Nip Nap. Hun ved dog også, at det er svært, men hun håber, at forretningen kunne ekspandere til udlandet.

”Altså USA er jo en oplagt mulighed. Hvis der er nogen, som er gode til at 'snacke', så er det da dem. Jeg ved godt, at andre måske synes, det er mærkeligt, at jeg brænder for chips og Nip Nap, med det gør jeg altså,” fortæller Julie.

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig