Hvis du har Spotify Premium, kan du godt begynde at juble allerede nu.
Fra i dag, den 4. oktober, er det trådt i kraft, at man på Spotify får gratis lydbøger, skriver The Mirror.
Den populære musikstreaming-app er fast besluttet på at udvide sine tilbud og gør nu mere end 150.000 lydbøger tilgængelige for dem, der har et Premium-abonnement.
Med mere end 100 millioner numre, fem millioner podcasts og nu også et væld af lydbøger kan brugerne virkelig få udnyttet deres Premium-abonnement.
En af de mest imponerende funktioner ved dette tilbud er muligheden for gratis at lytte til 15 timers lydbøger hver måned. Ønsker man at høre lydbøger i mere end 15 timer, er der mulighed for at tilkøbe 10-timers ‘billetter’.
Startudvalget har allerede imponeret flere kunder med lydbøger fra kendte forfattere som JRR Tolkein, Stephen King og Richard Osman.
Men dette er kun begyndelsen, da Spotify planlægger at udvide sit lydbogsudvalg yderligere over tid.
“Lydbøger i Premium betyder, at vores brugere nu får endnu mere ud af deres Premium-abonnement: et on-demand-katalog med mere end 100 millioner numre, fem millioner podcasts og over 150.000 lydbøger. Den problemfri brugeroplevelse og manglen på adgangsbarriere vil give flere lyttere mulighed for at prøve lydbøger sammen med deres yndlingspodcasts og album”, lød det fra en talsmand for Spotify.
Spotifys nye repertoire er allerede tilgængelig via Spotify-appen fra den 4. oktober - altså i dag.