Prisfaldet, der ramte elbiler i Danmark, var nok til at sikre, at det blev et fuldkommen vildt år for markedet, da cirka hver tredje nyregistrerede bil i Danmark nu er en elbil.
Der er således nu flere end 180.000 elbiler på de danske veje, og det svarer til cirka seks procent af den samlede danske bilpark.
Men fra 2024 bliver det helt, helt anderledes, skriver B.T.
Det skyldes, at afgifterne på mange elbiler kommer til at stige 1. januar – også selv om den nye finanslov skulle modvirke stigningerne.
Her var der nemlig fundet penge til, at man kunne fastfryse det såkaldte bundfradrag for elbiler på samme niveau som i 2023.
Det betyder helt konkret, at den afgiftsstigning, som var planlagt for elbiler til en pris på mere end 436.000 kroner, bliver mindre.
Som det var tidligere, ville elbiler under 436.000 kr. fortsætte med at være fritaget for afgift, mens elbiler til mere end 450.000 kr. stod til at skulle stige i afgift med 10.593 kroner.
Den nye finanslov betyder imidlertid, at stigningen i afgift, som træder i kraft ved årsskiftet, nu bliver reduceret med 3.000 kr., så stigningen i stedet bliver på 7.593 kr.
Besparelsen fortsætter i 2025, hvor afgiftsstigningen vil blive reduceret med 5.500 kroner.