Brian Sandbergs nye bog, som hedder ’Unåde – Mit liv i bad standing’, udkom i går.
Men nu - blot en dag efter - må forlaget, People's Press, trække den tilbage.
Det oplyser han selv i et opslag på Facebook.
"Unåde "Mit liv i Bad Standing" er nu igen i "Good Standing", og det var for en gangs skyld ikke mig der lavede balladen," skriver han indledningsvist i opslaget på Facebook.
Det betyder altså, at de personer, der ikke nåede at købe bogen i går, må sig væbne sig med lidt tålmodighed.
Heldigvis varer det ikke længe, inden den er ude i butikkerne igen.
"Den er i butikkerne igen om godt to uger. Der var sket en beklagelig fejl fra redaktionens side, som lige skulle rettes, MEEEEN bogen er nu igen at finde som lydbog på Mofibo," tilføjer Brian Sandberg, der glæder sig til, at den igen står på hylderne landet over.
I mellem tiden kan du høre bogen via dette link.
Bogen ’Unåde – Mit liv i bad standing’ af Brian Sandberg er en insider beretning om livet ind og ud af rockermiljøet. Men også fortællingen om en forbryder, der endelig bliver indhentet af sin egen samvittighed.