Trafikkampagne med vigtig opfordring til alle

Af: Ida Hansson

|

08/06/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Især i Tønder by – hvor der sker flest uheld - skal opmærksomheden skærpes.

Lige nu læser andre også

De kommende uger sætter Tønder Kommune fokus på de mange vejkryds, som både bilister og bløde trafikanter passerer hver dag. Det er nemlig her, at de fleste alvorlige ulykker med cyklister sker.

Budskabet er rettet mod både bilister og cyklister, fortæller Sonja Svendsen, trafiksikkerhedsmedarbejder ved Tønder Kommune.

- Budskabet om at bruge bare to sekunder ekstra i et vejkryds gælder både cyklister og bilister. Bilisterne har et særligt ansvar overfor de bløde trafikanter. Men omvendt kan cyklister ikke altid være sikre på, at bilerne overholder deres vigepligt. Det hjælper ikke meget at have retten på sin side, hvis en bil kommer på tværs. Det vil altid være cyklisten, det gør mest ondt på, fortæller Sonja Svendsen og kommer med følgende opfordring:

- Så der er god grund til at opfordre både cyklister og bilister til at bruge to sekunder mere med fuld opmærksomhed.

Snart kan kampagneskiltene ses langs vejbanen ved vejkrydsene i Tønder by. Tønder by er nemlig den by i Tønder Kommune, hvor Politiet har registreret flest uheld med cyklister i vejkryds.

Men skiltene står ikke nødvendigvis ved de mest uheldbelastede vejkryds. I stedet står de, hvor flest færdes:

- Vi har udvalgt vejkryds, hvor der færdes mange cyklister, så budskabet bliver set af så mange som muligt. De fleste steder har cyklisterne ikke vigepligt. Og det er helt bevidst. Netop når cyklisten ikke har vigepligten, vil vi gerne prikke til opmærksomheden, fortæller Sonja Svendsen i en pressemeddelelse. 

I perioden 2018 – 2022 er der hos Politiet registreret otte cyklister, som er kommet til skade i vejkryds i byer i Tønder Kommune.

Seks af disse otte uheld er sket i Tønder by, hvor to har mistet livet, mens yderligere fire cyklister er kommet alvorligt til skade.

De resterende to uheld er sket i Toftlund, hvor to personer er kommet lettere til skade.


Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig