Trafikstyrelsen har opdateret reglerne: Ændringer træder i kraft 1. juli 2025

Nyheder
Foto: Trafikstyrelsen
Den 1. juli 2025 træder de nye regler i kraft.

Lige nu læser andre også

Trafikstyrelsen har opdateret reglerne for meteorologiske tjenester og udstyr på flyvepladser.

Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2025.

Nye internationale standarder og den teknologiske udvikling betyder, at de bestemmelser (BL’er), der fastsætter reglerne for meteorologiske tjenester og udstyr på flyvepladser i Danmark, på Færøerne og i Grønland, skal revideres.

Derfor udgives næste år 4. udgave af BL 7-17, Bestemmelser om meteorologisk tjeneste og meteorologisk udstyr, som netop har været i høring.

Sådan skriver Trafikstyrelsen i en pressemeddelelse, redaktionen har fået tilsendt.

BL’en skal supplere de regler om meteorologisk tjenesteudøvelse, der fremgår af forordning (EU) 2017/373 for Danmark og BL 7-5 for Færøerne og Grønland.

Samtidig ophæves BL 7-18, Bestemmelser om meteorologisk udstyr på flyvepladser, fordi reglerne for både tjenester og udstyr samles i den nye BL 7-17. 

Ikrafttræden udskudt

Oprindeligt var det meningen, at den opdaterede BL skulle træde i kraft den 1. januar 2025.

Det er nu ændret, så den i stedet træder i kraft den 1. juli 2025.

Ændringen sker for at imødekomme et ønske fra luftfartsbranchen, som har efterspurgt mere tid til at udvikle nye løsninger i forhold til udsendelse af meteorologiske data, så interessenterne kan efterleve de nye regler.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.

Anbefalet til dig