Tragisk sag: Barn mister livet under tandbehandling på universitetshospital

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
En lille dreng, der var på hospitalet i forbindelse med en tandbehandling, mistede tirsdag livet.

Lige nu læser andre også

Tirsdag skulle en lille dreng forbi Stavanger Universitetshospital i Norge til en tandbehandling. Det krævede, at han blev lagt i fuld narkose, da behandlingen ellers ikke kunne udføres.

Desværre skete der det, som ikke måtte ske. Den lille dreng fik hjertestop, mens han var i narkose, hvilket endte med at koste ham livet. Det fortæller norsk politi til NRK ifølge B.T.

Det norske politi er blevet inddraget i sagen, hvorfor de har fået til opgave at efterforske sagens omstændigheder nærmere. I denne forbindelse står de også for at afhøre vidner, der har med den tragiske sag at gøre.

Drengens alder er ikke blevet afsløret, men den norske avis VG skriver, at han var under skolealderen. I Danmark starter de fleste børn i skole, når de er omkring fem til seks år gamle.

Anne Kroken, der er bistandsadvokat for advokaten, har fortalt til VG, at familien naturligvis er i stor sorg over det alt for tidlige dødsfald.

"Familien har det forfærdeligt og er fuldstændig knust. De er lamslåede af sorg og chok," lød det fra Anne Kroken.

Det var Stavanger Universitetshospital, der stod for at anmelde det tragiske dødsfald til politiet. De har ligeledes valgt at anmelde det til de norske sundhedsmyndigheder.

På hospitalet er man også hårdt ramt af sagen. Ifølge Geir Lende, der er klinikchef, er man meget kede af det på det norske hospital. Det har han udtalt til VG.

"Vi synes, at sådanne sager er utroligt smertefulde, og det er noget, vi er frygteligt kede af. Sådanne hændelser sker fra tid til anden, men heldigvis sjældent," sagde Geir Lende.

Det er meget begrænset, hvad der hidtil er blevet videregivet af informationer om dødsfaldet. NRK har forsøgt at få et interview med Geir Lende, men han har afvist at give flere detaljer om dødsfaldet på nuværende tidspunkt.

Anbefalet til dig