Virussen skulle ellers ikke gå så hårdt ud over de små, og det er heller ikke oplyst, på hvilken baggrund de tre børn er indlagt.
Svækket immunforsvar sender folk i farezonen
Det er især folk med lungesygdomme eller svækket immunforsvar, der bliver hårdt ramt af virussen, men det er ikke oplyst, om børnene har nogen af delene. Det skrive Berlingske.
Derfor vides det ikke, om det er helt raske børn, eller om de har svækket immunforsvar. Det er heller ikke oplyst, hvor i landet de tre børn er indlagt.
Det kan dog konstateres, at der er tale om tre piger, hvor det ellers er mænd der har været hårdest ramt ind til videre.
Der er i alt 13 smittede børn i aldersgruppen 0-9 år.
Tre større børn indlagt
I næste alderstrin fra 10-19 år er der også tre børn indlagt, men i denne aldersgruppe er der også flere smittede. Smittetallet er her oppe på hele 35 børn.
Det går den helt forkerte vej, og i går kunne Statsminister Mette Frederiksen berette om 24 dødsfald, hvor man dagen før kun havde kendskab til 13. I dag er antallet af døde 32.
Statsministeren oplyste dog, at det var fordi at offentliggørelsen var bagud, men at vi i fremtiden kunne regne med flere dødsfald.
I går blev nedlukningen af landet forlænget til den 13. april, og Mette Frederiksen opfordrede i samme ombæring til at danskerne blev hjemme i påsken. Man skulle hverken holde påskefrokost eller tage i sommerhus. I stedet foreslog hun, at man kunne blive hjemme og lave gækkebreve.
Hvis man følger rådet, så kan man i det mindste være heldig at vinde en masse lækre påskeæg. Det vides ikke, om nedlukningen af landet forlænges yderligere, eller om Mette Frederiksen vil tage stærkere midler i brug for at sikre sig, at danskerne bliver hjemme i påsken.