De seneste dage er grønlænderne blevet ramt af flere udbrud af corona. Det har fået landsstyret til at melde en række nye restriktioner ud. Det betyder blandt andet, at grønlændere skal gå i isolation, hvis man er "nær kontakt" til en person, der bliver konstateret smittet, ligesom ikke færdigt vaccinerede rejsende fra danskere, skal i fem dages karantæne og derpå testes.
Nu får smitteopblusningen også konsekvenser for dronning Margrethe. Efter sidste uges officielle besøg på Færøerne, så skulle dronning Margrethe sidst i denne uge være ankommet i Grønland til et ditto der. Det bliver dog ikke til nu.
Det har Kongehusets kommunikationsstab bekræftet tirsdag, hvor beslutningen blev meldt ud i en pressemeddelelse.
Udtrykker forståelse
Kongehuset bekræfter, at det er smitteopblusningen, der stikker en kæp i hjulpet på besøgs-planerne.
"Inden for den seneste uge har Grønland været ramt af flere smitteudbrud af COVID-19, hvilket har nødvendiggjort indførelse af en række begrænsninger i forhold til rejser og forsamlinger i Grønland," skriver Kongehusets kommunikationsafdeling.
"Formanden for Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, har under henvisning hertil anmodet om, at Hendes Majestæt Dronningens officielle besøg i Grønland udsættes. Besøget skulle have fundet sted i perioden 24. juli til 5. august 2021."
Det tilføjes desuden, at dronningen forstår beslutningen. Hun glæder sig dog fortsat til, at besøget kan gennemføres.
Dronningen har udtrykt forståelse for, at det har været nødvendigt at udsætte besøget i Grønland, men ser frem til, at det kan gennemføres på et senere tidspunkt.