Trist meddelelse fra Volbeat: Stopper

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Bandet melder ud på Facebook, at han stopper.

Lige nu læser andre også

Volbeat har delt en trist meddelelse. Det danske metalband, der blev dannet i 2001 af Michael Poulsen, har i de seneste ti år haft glæde af guitarist Rob Caggiano. Men nu er det slut. 

Det har bandet afsløret i et opslag på Facebook. 

Her skriver de, at Volbeat og Rob Caggiano er gået hver til sit. Der bliver ikke givet nogen årsag til, hvorfor han ikke længere er en del af bandet. Derimod er det blot en oplysning om, at han har forladt bandet. 

"Efter ti utrolige år må vi desværre meddele, at Volbeat og Rob Caggiano er gået fra hinanden," lyder det fra Volbeat i en opdatering, der er underskrevet af Michael, Jon og Kaspar. 

"I løbet af vores tid sammen har vi rejst verden rundt for at dele fantastiske oplevelser og har udgivet fire albums, som vi er enormt stolte af, og vi ville ikke ændre et øjeblik på det." 

Der er ikke nogen indikation af, at det er uvenskab, der har ført til beslutningen. I deres opdatering skriver bandet, at de ønsker den nu tidligere Volbeat-guitarist det bedste i fremtiden. 

"Vi ønsker vores bror Rob alt det bedste med alt, hvad han gør i fremtiden (vi ved, at det bliver fantastisk)," fremgår det af opdateringen. 

Anbefalet til dig