Trist milepæl: Højeste smittetal nogensinde for anden dag i træk

Nyheder
Foto: Shutterstock
På ugens sidste hverdag er der sket en stor stigning i det daglige smittetal.

Lige nu læser andre også

Fredag runder Danmark en trist milepæl. I en uge der har været præget af så høje smittetal, at statsminister Mette Frederiksen (S) har karakteriseret som "meget bekymrende". 

Torsdag nåede smittetallet for første gang 760. Det betyder, at der siden klokken 14.00 onsdag er blevet konstateret 760 nye smittede i Danmark. Derudover var 4 smittede personer døde.

Det billede fortsætter på ugens sidste hverdag. Her runder smittetallet en trist milepæl. Statens Serum Institut fortæller fredag eftermiddag, at 859 personer er blevet konstateret det seneste døgn. Derudover er 4 blevet indlagt og 3 er døde i det forgangne døgn. 

Sender bøn til Mette Frederiksen

I en fælles henvendelse til regeringen opfordrer otte organisationer fra restaurationsbranchen og dens underleverandører til at tillade gæster at blive siddende indtil kl. 24, hvis de allerede er til stede på serveringssteder, når de skal lukke kl. 22. Det skriver organisationerne fredag i en fælles pressemeddelelse. 

Det er frygten for yderligere restriktioner, der vil føre til aflysninger i restaurantionsbranchen, der får organisationerne til at reagere. 

Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, Danske Restauranter og Caféer, HORESTA, SMVdanmark, V.S.O.D. og Bryggeriforeningen. Står bag den fælles henvendelse til regeringen fra brancheorganisationerne.  

De otte organisationer har ét konkret ønske:

”Kampen mod COVID-19 er særdeles vigtig for Danmark. Vi og de virksomheder, som vi tilsammen repræsenterer, er meget opmærksomme på, at smittetallene er stigende og på vores samfundsansvar for bekæmpelse af smitten. Virksomhederne i vores erhverv gør hver eneste dag deres yderste for at skabe gode og sikre oplevelser for deres kunder og gæster. Det er dog også erhverv med virksomheder, der som bekendt er under betydeligt pres, og hvor mange arbejdspladser er truet,” skriver de otte organisationer, inden de fortsætter: 

”Vi skal derfor anmode regeringen om nøje at overveje muligheden for at tillade, at gæster, der allerede er til stede på serveringssteder, når de skal lukke kl. 22, kan blive indtil kl. 24. Dette tiltag kan suppleres med yderligere kontrol og sanktioner for at sikre, at der ikke er få virksomheder, der ødelægger det for de mange, der nøje følger myndighedernes retningslinjer. De to timer ekstra vil få stor betydning for både vores erhverv og den bredere oplevelsesøkonomi.”

 

Anbefalet til dig