På ugens sidste hverdag har Sundhedsstyrelsen endnu en gang sendt nye smittetal ud for Danmark. Endnu en gang må vi desværre fortælle, at flere personer er blevet smittet.
Tallene viser, at Danmark er nået forbi en trist milepæl. Nu er der flere end 2000 smittede her til lands.
Helt præcist er 2.010 nu bekræftede smittede med COVID-19. Tabstallet er heldigvis ikke steget siden i går. Torsdag var 41 døde af virussen, 1877 smittede og 365 indlagte.
De officielle danske tal opgøres af Statens Serum Institut og videreformidles af Sundhedsstyrelsen.
Forkerte tal nåede spalterne
Tallet var 140 smittede på Færøerne samt seks på Grønland. Ingen smittede er døde af deres symptomer på hverken Færøerne eller Grønland.
Torsdag kunne Statens Serum Institut fortæller, at der var 23 smittede på Grønland. Det var heldigvis en fejl. Onsdag var der nemlig kun fem smittede, så der ville være tale om en omfattende stigning. Instituttet berigtigede tallene kort efter. Det nåede dog ud i flere medier - inklusiv Nyheder24. Hvis du har læst, at der er 23 smittede på Grønland, så vær opmærksom på, at det ikke er korrekt.