Trist nyt: En af historiens største cykelryttere er gået bort

Af: Lucas Andreas

|

18/12/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Hvil i fred.

Lige nu læser andre også

En trist nyhed har set dagens lys.

Cykelsporten har mistet en af historiens største stjerner.

Det belgiske cykelikon Rik Van Looy gik bort natten til onsdag i en alder af 90 år efter en kort tids sygdom.

Det skriver Het Nieuwsblad.

Rik Van Looy stoppede sin karrier med et CV, der var tæt på umuligt at matche.

Op gennem 1950’erne og 60’erne blev han kendt for sin styrke og utrolige sejrsstatistik.

Som en af de få i sportens historie lykkedes det ham at vinde alle fem af cykelsportens monumenter – de prestigefyldte endagsløb Paris-Roubaix, Flandern Rundt, Liege-Bastogne-Liege, Milano-Sanremo og Lombardiet Rundt.

Det var især i brostensløbet Paris-Roubaix, han strålede, hvor han sikrede sejren hele tre gange.

Den belgiske stjerne udmærkede sig også i de store etapeløb.

Han vandt 12 etaper i både Tour de France og Giro d’Italia samt imponerende 18 etaper i Vuelta a España. Dertil kom to verdensmesterskaber på landevej, hvor Van Looy triumferede i 1960 og 1961.

Hans karriere taler sit tydelige sprog med omkring 367 sejre mellem 1952 og 1970, hvor han stoppede som 37-årig. Det var en æra, hvor Van Looy, kendt som "Kejseren af Herentals", blev symbolet på belgisk dominans i cykelsporten.

Anbefalet til dig