Trist nyt for mere end 6.000 danskere: Private oplysninger hacket

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hackerangrebet er gået ud over mere end 6.000 danskere

Mest læste i dag

Uvedkommende er tilkommet private oplysninger hos en række danskere.

En af teleselskabet 3’s IT-leverandører er blevet gjort opmærksom på, at oplysninger på en gruppe af 3’s privatkunder er blevet kompromitteret. 

3 ser på denne sag med største alvor og har iværksat en omfattende undersøgelse, ligesom leverandøren i samarbejde med 3 også har anmeldt sagen til politiet, der nu efterforsker hændelsen.

Det skriver 3 i en pressemeddelelse.

Der er tale om oplysninger om 6.625 kundenumre i 3’s kundebase, som er navn, adresse, telefonnr. IP-adresse og CPR-nummer. 

I pressemeddelelsen fastslår 3, at der ikke er tale om bankoplysninger, kreditoplysninger eller betalingsoplysninger.

Oplysningerne er indhentet for to uger siden, og strækker sig derfra tre måneder bagud i tid.

3 ser på sagen med største alvorlighed, siger Peter Kirk Nielsen, Kundedirektør i 3:

”Det er med stor beklagelse over for vores kunder, at jeg må meddele, at 3’s underleverandør har orienteret os om, at udefrakommende uretmæssigt har tiltvunget sig adgang til vores kundedata via en adgang til et lokalt drev på én af leverandørens medarbejderes computer, hvorfor oplysninger på nogle af vores kunder er blevet kompromitteret”, fortæller han og fortsætter:

“Der er altså tale om en isoleret mængde data, der er blevet kompromitteret, og der har altså ikke været adgang til 3’s netværk eller systemer. Da vi blev gjort bekendte med sagen, lukkede vi ned for fejlen med det samme og fik identificeret årsagen. Vores førsteprioritet er vores kunder, og derfor er alle berørte kunder også orienteret, ligesom vi har etableret en hotline, hvor kunder kan ringe ind og få svar på eventuelle spørgsmål.”

Alle berørte kunder er blevet kontaktet.

Anbefalet til dig