Simon Kjær er en populær herre.
Både i Danmark og i resten af verden er den danske anfører en vellidt herre.
Især tilbage i 2021 trak han overskrifter, da holdkammeraten, Christian Eriksen, faldt om på banen.
Simon Kjær var blandt de første til at give Eriksen livreddende førstehjælp, da han fik et pludseligt hjertestop.
Episoden gav anledning til, at han blev rost for sin ageren over hele verden.
Nu er der dog trist nyt for den evigt populære Simon Kjær, skriver SE og HØR.
Han er nemlig en del af en større investering i en lystyacht på et tocifret millionbeløb, og den har kostet ham adskillige kroner.
Sådan fremgår det fra firmaets, TYC 4 P/S, 2022-regnskab, som landsholdsanføreren ejer en tredjedel af.
Firmaet administrerer udlejningen af lystyachten gennem et datterselskab kaldet TYC 4A LLC.
Underskuddet for sidste år endte på 6,5 millioner kroner, hvorfor formuen nu er negativ.
Egenkapitalen befinder sig på minus 6,9 millioner kroner, og selskabets liv kommer an på, om der bliver lagt flere penge i projektet fra en eller flere af de tre ejere,
“Indtægterne fra udlejningen har fortsat været begrænset”, står der i regnskabet.
Virksomheden blev oprettet i 2019, og siden da har de kun leveret underskud.
Det fremgår af regnskabet, at ledelsen og de tre ejere af lystyachten har et samlet tilgodehavende på svimlende 23 millioner kroner.