Trist nyt for Torben Østergaard-Nielsen

Af: Lucas Andreas

|

19/11/2024

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Der er trist nyt til milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.

Lige nu læser andre også

Der er løbet meget vand i åen for mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen siden 'Nordic Waste'-skandalen begyndte at rulle.

Skandalen bragte stor offentlig forarg mod både Nordic Waste og milliardærfamilien bag, og sagen resulterede i, at Nordic Waste allerede i januar gik konkurs.

Nu har et søsterselskab endt med samme skæbne.

Nu har også DSH Recycling indgivet konkursbegæring, efter at have været i rekonstruktion siden februar.

Det skriver B.T.

Konkursen markerer endnu et kapitel i en sag, der har rystet både miljømyndigheder og det danske erhvervsliv.

DSH Recycling, ejet af moderselskabet DSH Environment, havde ansvar for grunden i Ølst, hvor det kontroversielle jordskred fandt sted.

Randers Kommune står nu med en forventet regning på 300 millioner kroner som følge af forureningsskandalen, mens staten har betalt 200 millioner kroner.

Kommunen har rejst krav om erstatning mod selskabet, som har stævnet kommunen.

Miljøstyrelsen har desuden rejst yderligere krav på 57,6 millioner kroner. Poul Schmith/Kammeradvokaten vurderede allerede i marts, at DSH Recycling kunne drages til ansvar for skandalen.

Moderselskabet DSH Environment, der er ejet af Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, har i de seneste måneder også været genstand for kritik.

Det seneste regnskab afslørede, at 130 millioner kroner var trukket ud af Nordic Waste og DSH Recycling, inden begge selskaber gik konkurs. Samtidig blev der udbetalt 20 millioner kroner i udbytte til ejerne, mens moderselskabet endte med et underskud på 134 millioner kroner.

Anbefalet til dig