Knap en halv million danske boligejere kan desværre se frem til en større ekstra regning.
Det viser beregninger, Jyske Bank har lavet for B.T.
De 500.000 danskere er boligejere, som har et F1-lån. Et nyt rentehop kommer nemlig til at ramme disse 500.000 boligejere hårdt.
Det er renten på F1-lånet, der netop er steget fra et niveau på knap 0,6 procent til 3,6 procent.
Og det er et rentehop, som vil kunne mærkes på pengepungen:
"Det gør ondt. Der vil være en del husstande, som får et chok her, og som skal tilpasse deres udgifter rimelig markant for at kunne betale," siger Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank, som fortsætter:
"Vi har set de her renteniveauer før, så på den måde er det ikke usædvanligt. Men den hastighed, renten er steget med, har vi ikke set før. Så nu får vi testet, hvor omstillingsparat boligmarkedet er."
Så meget stiger din udgift
Skylder du to millioner kroner og skal tilpasse dit F1-lån, vil din udgift ifølge B.T. stige så meget, afhængigt af om du afdrager eller ej:
Hvis du afdrager på dit boliglån og derved reducerer din gæld, stiger din udgift med knap 1.900 kroner om måneden.
Hvis du derimod har afdragsfrihed, kan du se frem til en ekstraregningen, der er mere end dobbelt så stor, som hvis du afdrag på dit boliglån.