Trist nyt til danskerne: Enorme prisstigninger træder i kraft inden længe

Nyheder
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Det vil gøre ondt på pengepungen.

Lige nu læser andre også

Alt er blevet dyrere.

Det betyder også, at flere virksomheder har måttet gå nedenom og hjem, da de ikke kunne stå distancen gennem de svære tider og måtte overgive sig til inflation.

Trafikselskabet Midttrafik har også haft svært ved at få udgifter og indtægter til at gå op i en højere enhed - og det får nu konsekvenser for danskerne.

Trafikselskabet har nemlig offentliggjort en historisk høj takststigning, der træder i kraft i 2024. 

Bestyrelsen hæver priserne så meget, som de kan gøre lovligt. De udnytter nemlig takststigningsloftet til det maksimale.

Det betyder, at den kommende prisstigning vil være på 10,3 procent, hvilket er den største stigning siden takststigningsloftet trådte i kraft.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Harry Lahrmann, der er trafikforsker, udtaler i forbindelse med prisstigningerne, at Midttrafik enten kunne lukke ruterne helt eller hæve priserne voldsomt:

“Problemet i øjeblikket er de store omkostningsstigninger, som skyldes dyr diesel og inflation. Hvis ikke trafikselskaberne kan  sætte skatteydertilskuddet op, har de ikke andre muligheder end takststigninger. Med mindre da, at de vil nedlægge ruter.”

Og faktisk har Midttrafik både valgt at hæve priserne samt lukke forskellige ruter, hvilket fortæller lidt om trafikselskabets økonomi.

Tiden skal nemlig ikke spoles længere tilbage end til 2022 for at regionen reducerede antallet busruter med seks busruter.

Prisstigninger betyder helt konkret følgende:

  • Enkeltbilletter stiger med to kr. pr. zone, så en billet til to zoner stiger fra 22 kr. til 24 kr. og en billet til seks zoner stiger fra 62 til 64 kr.

  • For Rejsekortet stiger taksterne samlet med 14,4 procent. 

De der bruger Rejsekort kan dog stadig opnå mængderabat, der har en direkte sammenhæng til antallet af rejser, man tager på.

Anbefalet til dig