Trist nyt til disse danskere: Fast udgift stiger 1.750 kroner om måneden

Nyheder
Foto: Shutterstock
Mens nogle danskere er triste, har andre god grund til at juble.

Lige nu læser andre også

Danske boligejere står over for markante ændringer i privatøkonomien.

Det står klart, nu hvor Nordea Kredits rentetilpasningsauktion netop er nået vejs ende.

Mens ejere med F1-lån kan glæde sig over lavere renter, står ejere af F3- og F5-lån til at skulle af med mange flere kroner hver måned.

F1-lånerne kan se frem til, at deres rente falder fra 4,09 procent til 3,05 procent pr. 1. oktober, hvilket resulterer i betydelige besparelser.

Boligejere med afdragsfrie F1-lån kan se frem til en besparelse på 580 kroner om måneden pr. lånte million kroner.

I områder som København, hvor boligejerne ofte har lån på flere millioner, kan det betyde årlige besparelser på op mod 21.000 kroner.

Sådan skriver B.T.

I skarp kontrast til F1-lånerne, står F3- og F5-lånerne til at få en højere rente fra 1. oktober. De har tidligere nydt godt af negative renter, men nu lander renten for begge låntyper på lidt over 2,6 procent.

Det rammer især ejere af afdragsfrie F5-lån hårdt, da de står over for en en stigning på 1.750 kroner om måneden pr. lånte million kroner.

For at sætte det lidt i perspektiv har B.T. regnet ud, at en boligejer med et lån på tre millioner kroner kigger ind i en årlig stigning på 63.000 kroner.

Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, påpeger, at timingen for rentetilpasningen trods alt er heldig for F3- og F5-lånerne.

"Boligejere med F3- og F5-lån skal betale en højere rente på deres realkreditlån i de kommende år, sammenlignet med den rente de betaler i dag, og det er selvfølgelig aldrig sjovt. Men de kan trods alt glæde sig over, at hvis deres lån havde fået ny rente for bare ét år siden, havde renten været endnu højere. Det er forhåbentligt et lille plaster på såret," skriver hun i en kommentar til B.T.

Hvad fremtiden bringer med hensyn til renter er ikke godt at vide, men meget tyder på, at vi er på vej i den rigtige retning.

Anbefalet til dig