Trist nyt til en række borgere: Kedelig besked på vej i e-Boks

Nyheder
Foto: Privat
En gruppe borgere skal finde den store tegnebog frem inden længe.

Lige nu læser andre også

En besked i e-Boks kan rumme en bred vifte af indhold, men fælles for dem alle er, at de er værd at læse.

I den digitale postkasse kan der gemme sig alt fra kedelige meddelelser, som bøder eller gæld til Skat, til mere uskyldige ting som lønsedler og praktiske oplysninger.

Inden længe vil en række danskere modtage en særlig besked i e-Boks, som de fleste nok vil beskrive som 'kedelig'.

Det var på baggrund af en henvendelse om, at der blev kørt hensynsløst ved et vejarbejde på hovedvejen i Salling, at en ATK-bil fra Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag formiddag klokken 10.28 satte måleudstyret i gang på rute 26 (Brovej) nær Vium.

94 sager på fire timer

Desværre viste det sig, at henvendelsen til politiet var velbegrundet. I hvert fald noterede ATK-operatøren 94 sager på de cirka fire timer, han holdt på stedet.

Og det betyder, at der er 'en lille hilsen' på vej til de mange syndere.

70 bilister kan 'nøjes' med en bøde, 14 kørte så stærkt, at de ender med et klip i kørekortet, mens ti bilister overskred fartgrænsen så meget, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet.

Sådan skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de ti bilister skal bestå en kontrollerende køreprøve - både teori og praktisk prøve - for at beholde kørekortet.

Fartgrænsen i forbindelse med vejarbejdet er 50 km/t. Den bilist, der kørte hurtigst under politiets kontrol, blev målt til hele 87 km/t. - altså 74 % mere end det tilladte.

Ved vejarbejde er straffen hårdere

Folketinget besluttede i 2014 at fordoble bøden for fartforseelser i forbindelse med vejarbejde. Samtidig ændrede Folketinget grænsen for, hvornår man får en betinget frakendelse af førerretten.

Derfor sker det i forbindelse med vejarbejde ved en hastighedsoverskridelse på 40 % eller mere, mens grænsen ellers hedder 60 %.

Når politiet laver fartkontrol i forbindelse med et vejarbejde, tjekker kontrolløren altid både før og efter kontrollen, at skiltningen på stedet er i orden.

Anbefalet til dig