Trist nyt til mere end 100.000 danskere: Nu skal de betale mere i skat

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny aftale er på plads.

Lige nu læser andre også

De seneste år har været hårde for de danske borgere.

Priserne på stort set alt er steget, og der er flere husstande, der kæmper for at få enderne til at mødes rent økonomisk.

Heldigvis er der bedre tider på vej. Så sent som i går blev renten sat ned, og prisen på brændstof er også i frit fald i øjeblikket.

Dog er der en række danskere, der ikke kan juble med resten af landet. En stor kommune har nemlig valgt at sætte skatten op for samtlige af kommunens borgere.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det er Esbjerg Kommunes borgere, der står over for en skattestigning, som borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) beskriver som en nødvendig handling.

Aftalen, der er indgået mellem Venstre, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, indebærer en forhøjelse af skatten med 0,3 procentpoint, som skal sikre kommunens økonomi.

Borgmesteren anerkender, at det er en svær beslutning, men understreger, at kommunen ellers ville være tvunget til at implementere endnu flere af de upopulære spareforslag.

"Skatteforhøjelsen håber jeg, at borgerne kan bære over med, for vi har nu sikret balance i kommunens økonomi uden at skære markant i den borgernære velfærd," udtaler Jesper Frost Rasmussen.

Flere penge til skoler og socialområdet

Skattestigningen skal blandt andet sikre bedre forhold i kommunens folkeskoler og daginstitutioner.

Der er afsat 105 millioner kroner over de næste fire år til at forbedre skolernes indeklima og fysiske rammer.

"Det er et af de største, samlede løft, der er givet til folkeskolerne i rigtig mange år," siger borgmesteren.

På socialområdet er der også afsat ekstra midler. 40 millioner kroner om året tilføres det specialiserede voksenområde, der har været en økonomisk hovedpine for kommunen i mange år.

Området omfatter borgere med fysiske handicap og psykiske udfordringer.

Fokus på fremtiden

Budgetaftalen inkluderer også investeringer i Esbjergs fremtid, herunder uddannelsessatsningen Education Esbjerg, som får større tilskud.

Målet er at tiltrække flere studerende til byen - særligt inden for velfærdsuddannelserne.

For at garantere fremtidige investeringer har politikerne struktureret en ny økonomisk model, hvor kommunen kun må bruge 99,5 procent af deres budget hvert år, mens de resterende penge spares op til fremtidige initiativer.

Anbefalet til dig