Trist nyt til tusindvis af danske pensionskunder: De værst ramte mister op til 225.000 kroner

Af: Lucas Andreas

|

26/11/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Trist penge-nyt til en stor gruppe danskere.

Lige nu læser andre også

De senest har været guldrandet for de danske pensionsopsparinger.

Afkastene har været historisk gode, og mange har derfor godt kunne smile, når de har tjekket saldoen.

Men for kunder i Nordea Pension har en it-fejl nu ført til store fejlberegninger i afkastet, som har ramt både opsparinger og udbetalinger.

Det skriver Finans.

Det er en undersøgelse fra pensionsmægleren Söderberg & Partners, der afslører at nogle kunder har fået op til 225.000 kroner for meget i afkast, mens andre står tilbage med op til 165.000 kroner for lidt.

Ifølge mægleren drejer det sig om 3700 kunder, som samlet mangler 13,7 millioner kroner i afkast, mens 500 kunder tilsammen har fået 5,5 millioner kroner for meget:

"Det er første gang, vi ser fejl i det omfang med forkert tilskrivning af afkast. Det er ikke specielt gavnligt for Nordea", lyder det fra Torben Jensen, der til dagligt er markedsdirektør hos Söderberg & Partners.

Konsekvenserne er større

Hos pensionsmægleren APC er konsekvenserne endnu større.

Der er tilskrevet 100 millioner kroner for meget til nogle kunder, mens andre står til at få korrigeret 20 millioner kroner.

Nordea Pension oplyser, at 92 procent af de berørte kunder vil få tilført flere penge, men storbanken afviser over for Finans, at det samlede beløb overstiger en milliard kroner.

Fejlen stammer fra Topdanmarks tidligere pensionsselskab, som Nordea overtog i 2022, hvor fejlen blev opdaget.

Det er i skrivende stund ikke besluttet, om sagen vil føre til krav om erstatning eller juridiske skridt.

Anbefalet til dig