Trist rekord for 2021: "Det er skammeligt"

04/01/2022

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
I 2021 blev der sat en yderst trist rekord.

Mest læste i dag

Hos Dyrenes Beskyttelse kan man melde om en trist rekord for 2021. 

Der er nemlig blevet dumpet rekord mange dyr i kasser sidste år. Faktisk har Dyrenes Beskyttelse fået over 600 henvendelser om dumpede dyr, som dækker over mere end 1.100 dyr der er blevet efterladt til sin egen skæbne.

Størstedelen af de efterladte dyr er katte, men også mange hundehvalpe efterlades - og det er nyt.

"Det er en bekymrende udvikling. Det tyder jo på en brug-og-smid-væk-kultur omkring kæledyr," lyder det fra Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Tendensen med at dumpe hundehvalpe er kommet i kølvandet på den store efterspørgsel af hunde. Under coronapandemien er hunde blevet særdeles populære og mange har anskaffet sig en hund. Men for nogle er hunden en for stor mundfuld og derfor bliver hunden efterladt.

Der er også sket en stor stigning i indleveringen af hunde som ejerne ikke magter, og som Dyrenes Beskyttelse finder nye hjem til.

"Det er aldrig en god løsning"

Derfor lyder der også en løftet pegefinger fra Dyrenes Beskyttelse, der minder folk om, at man bør undersøge hvad et kæledyr kræver - inden man anskaffer sig et.

"Over 600 henvendelser om dumpede dyr i kasser i 2021. Det er en ny og meget trist rekord, som omhandler mere end 1.100 dyr, der er blevet dumpet og efterladt til egen skæbne af deres ejere, som af den ene eller anden årsag har valgt at skille sig af med dem," lyder det i et opslag på Facebook fra Dyrenes Beskyttelse. 

"Langt størstedelen er de dumpede dyr i kasser er katte, men som noget nyt er en del hundehvalpe også blevet dumpet. Det er en meget bekymrende udvikling og det er skammeligt, at folk kan finde på at dumpe dyr, som er syge og har brug for behandling. Heldigvis er det lykkedes os at redde størstedelen af de dumpede dyr, vores ti internater har fået ind. Og frem til december har intet mindre end 6.800 dyr fået nye og kærlige hjem i år," fortæller Dyrenes Beskyttelse, der afslutter med en påmindelse til alle:

"At dumpe dyr er ikke i orden og det er aldrig en god løsning Husk derfor altid at undersøge, hvad det kræver at have et kæledyr, før du anskaffer dig et - som ejer er de nemlig dit ansvar."   Du kan se hele opslaget herunder:
 

Anbefalet til dig