Trods en indkomst på 88,9 millioner kroner: Dronningen lider millionunderskud

30/03/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Kongehuset har netop offentliggjort regnskabet for 2022.

Mest læste i dag

Dronning Margrethe fik i 2022 i underkanten af 90 millioner kroner i den statsydelse, som hun modtager i løn af sit land, der er fastsat i "Lov om Dronning Margrethe den Andens Civilliste".

Præcist tikkede der 88,9 millioner kroner ind, som skal bruges til at dækker over diverse udgifter - herunder løn, varer og tjenesteydelser samt indvendig vedligeholdelse på de kongelige slotte, som hun får stillet til rådighed af staten.

Og det har vist sig at være en dyr fornøjelse, idet Dronningen er kommet ud på den anden side med et underskud.

Årsrapporten, som nu er udkommet, vidner sågar om et stort millionunderskud, da der i alt manglede 8.380.597 kroner i kassen, da året var omme.

Et stort beløb, som der dog var budgetteret med

"Årets resultat afspejler, at kongehuset ekstraordinært havde budgetteret med et underskud i form af forbrug af opsparingen til at gennemføre aktiviteter i forbindelse med dronningens regeringsjubilæum," udtaler kommunikationschef for kongehuset Lene Balleby i en pressemeddelelse, hvorefter hun tilføjer:

"Regnskabsresultatet blev yderligere påvirket af de øgede energipriser og den generelt høje inflation. Det økonomiske resultat afspejler desuden investeringer i it-sikkerhed, mobile arbejdspladser, bæredygtighed samt i vedligeholdelse af lokaler."

Jubilæet viste sig da også at være en dyr fornøjelse. Udgifterne til fester samt arrangementer er faktisk steget fra 2.555.000 kroner i 2021 til 5.514.351 kroner i 2022 - altså med tre millioner kroner det seneste år.

Et udgiftstungt jubilæum er ikke det eneste, der trækker ned, da uheldige investeringer har medført betydeligt tab.

Værdipapirer, som kongehusets opsparing er placeret i, har kostet hende 1,8 millioner kroner i 2022.

2021-regnskabet viste, at Margrethe ejede værdipapirer for hele 13.302.502 kroner og havde tjent godt 700.000 kroner på dem i forhold til året før.

Slutteligt, som de fleste andre danskere, blev Dronningens økonomi ramt af inflationen, hvilket også fremgår af regnskabet.

Anbefalet til dig