Jens Asbjørn Bøgen
Han foreslog, at medierne skulle lægge pres på Spanien.
Han foreslog, at medierne skulle lægge pres på Spanien.
Hvad sker der?
Ved et møde i Det Hvide Hus tog den amerikanske præsident Donald Trump torsdag imod Finlands præsident Alexander Stubb.
De to ledere drøftede flere presserende globale spørgsmål, herunder de igangværende våbenhvileforhandlinger i Gaza og tilstanden for det kollektive forsvar blandt NATO-allierede.
Trump skifter fokus til NATO under pressemødet
Mens han fremhævede succeserne i de transatlantiske relationer, rettede Trump opmærksomheden mod NATO – et emne, han længe har brugt til at presse allierede til at øge de militære udgifter.
Under pressemødet roste han alliancens seneste kurs mod et mere ambitiøst finansieringsmål, men tøvede ikke med at kritisere modstanden inden for blokken.
Et nyt forsvarsmål: 5 % af BNP
Trump påpegede, at NATOs traditionelle retningslinje om 2 % af BNP til forsvarsudgifter ikke længere var tilstrækkelig.
På hans opfordring har alliancen overvejet at vedtage et langt mere ambitiøst mål: 5 % af BNP.
”Jeg bad dem betale 5 %, ikke 2 %,” sagde Trump. ”De fleste troede, det aldrig ville ske, men det skete stort set enstemmigt.”
Spanien skiller sig ud i NATOs drøftelser om forsvarsudgifter
Trods næsten fuld enighed pegede Trump på én undtagelse: Spanien.
”Vi havde en efternøler, og det var Spanien,” sagde han til journalister og gentog landets navn to gange for at understrege sin pointe.
Trump opfordrer medierne til at presse Spanien for svar
I et øjeblik, hvor grænsen mellem diplomati og offentlig kritik blev udvisket, opfordrede Trump journalister til at kontakte den spanske regering direkte.
”I må ringe til dem og finde ud af, hvorfor de er efternølere,” sagde han. Tonen afspejlede frustration – ikke kun over Spaniens holdning, men også over landets manglende vilje til at forsvare den offentligt.
”De har ingen undskyldning”
Trump fortsatte sin kritik og antydede, at Spaniens økonomiske situation ikke gav nogen grund til at undgå højere udgifter.
”De klarer sig også godt, sandsynligvis på grund af mange af de ting, vi har gjort,” tilføjede han. ”De har ingen undskyldning for ikke at gøre det, men det er i orden.”
Fra kritik til konsekvenser: ”Smid dem ud”
I en skærpelse af sin retorik foreslog Trump en drastisk reaktion på Spaniens manglende efterlevelse: ”Måske burde man, helt ærligt, smide dem ud af NATO.”
Selv om udtalelsen sandsynligvis var overdrevet, understregede den hans opfattelse af, at medlemskab bør medføre strengere forpligtelser og konsekvenser.
Spanien afviser planen som ”kontraproduktiv”
Den spanske regering har allerede indtaget en klar holdning.
Tidligere på året afviste premierminister Pedro Sánchez forslaget om 5 % og sagde, at det ”ikke blot ville være urimeligt, men også kontraproduktivt.”
Han advarede om, at en sådan stigning ville trække ressourcer væk fra Spaniens egne forsvarsprioriteter.
Sánchez: Øgede udgifter vil hæmme EU’s indsats
Sánchez argumenterede desuden for, at et mål på 5 % til forsvar ikke ville være i tråd med Europas bredere sikkerhedsmål.
Han sagde, at det ville ”hæmme EU’s igangværende arbejde med at styrke sit sikkerheds- og forsvarssystem” og antydede, at en blind efterlevelse af NATOs direktiver kunne skade koordineringen inden for EU.
NATOs plan blev formet af amerikansk pres
Forslaget om 5 % blev fremlagt af NATOs generalsekretær Mark Rutte, delvist som svar på Trumps vedvarende pres.
Det indebærer, at medlemslandene skal bruge 3,5 % af BNP på direkte forsvar og yderligere 1,5 % på bredere sikkerhed, herunder cyber- og efterretningsindsats.
Spanien fremhæver sin suverænitet i forsvarsspørgsmål
Sánchez forsvarede Spaniens ret til at vælge sin egen kurs.
”Det er enhver regerings legitime ret at beslutte, om man er villig til at foretage sådanne ofre eller ej,” sagde han.
”Som en suveræn allieret vælger vi at lade være.” Hans budskab: Loyalitet over for NATO betyder ikke at opgive national kontrol.
NATOs enhed sættes på prøve, mens uenigheden om udgifter blusser op igen
Uenigheden om forsvarsudgifter har genåbnet gamle sår inden for alliancen.
Mens de fleste medlemslande bevæger sig mod det nye mål, fremhæver Spaniens modstand den vedvarende spænding mellem national suverænitet og kollektivt ansvar – en balance, som NATO fortsat kæmper med.
