Jens Asbjørn Bøgen
Der er dog andre muligheder.
Der er dog andre muligheder.
Hvad sker der?
Trump har foreslået, at Spanien bør smides ud af NATO.
Årsagen er den nye 5-procent-af-BNP-regel, som næsten alle NATO-medlemmer blev enige om tidligere på året.
Spanien var undtagelsen – landet forpligtede sig ikke til det nye mål for forsvarsudgifter.
Hvad sagde Trump egentlig?
Under en pressekonference sammen med Finlands præsident Alexander Stubb sagde Trump til journalister:
“De har ingen undskyldning for ikke at gøre det, men det er i orden. Måske burde I, helt ærligt, smide dem ud af NATO.”
Men det rejser spørgsmålet: Er det overhovedet muligt at smide et medlem ud af NATO?
Den Nordatlantiske Traktat
Den Nordatlantiske Traktat, som danner grundlaget for NATO, består af 14 artikler, der beskriver, hvad alliancen handler om, hvordan man reagerer på ydre aggression, hvordan samarbejdet fungerer, og hvordan et land kan vælge at forlade alliancen.
Men traktaten angiver ikke, hvordan man kan udelukke et medlem, der ikke selv ønsker at forlade alliancen.
Ikke det eneste problem
Traktaten siger desuden intet om, hvordan alliancen skal reagere, hvis to medlemslande skulle havne i væbnet konflikt med hinanden.
Grundlæggende bygger alliancen på tillid, sammenhold og diplomati – den tager hverken højde for muligheden for, at et medlem angriber et andet, eller for at et medlemsland kan blive udelukket.
Hvilke muligheder findes der så?
Hvis Spanien ikke af egen vilje vælger at forlade alliancen, er der meget få – om overhovedet nogen – muligheder for, at andre NATO-lande kan udelukke Spanien.
En mulighed kunne være at udøve politisk pres på den spanske regering. Nogle kunne endda foreslå økonomisk pres, men det ville være et yderst kontroversielt skridt.
Nulstil det hele
En anden mulighed ville være at opløse NATO og danne en ny alliance uden Spanien.
Det lyder som en ekstrem løsning – men det blev faktisk diskuteret så sent som mellem 2022 og 2024.
Dengang var det dog ikke Spanien, der skabte problemer, men Tyrkiet og Ungarn.
Finland og Sverige
Finland og Sverige ansøgte sammen om medlemskab af NATO, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Finland blev hurtigt godkendt af alle medlemslande, men Ungarn og Tyrkiet fortsatte med at blokere Sveriges ansøgning.
Diplomatiske spændinger
Der har i flere år været en diplomatisk konflikt mellem Tyrkiet og Sverige, da anslået 50.000–100.000 kurdere, også fra Tyrkiet, bor i Sverige.
Tyrkiet har tidligere beskyldt Sverige for at give medlemmer af Kurdistans Arbejderparti (PKK) beskyttelse – en militant organisation, der oprindeligt kæmpede for en selvstændig kurdisk stat.
PKK er klassificeret som en terrororganisation af Tyrkiet, Sverige, USA og EU – men Tyrkiet har fortsat anklaget Sverige for at beskytte PKK-medlemmer.
Et nyt NATO
Under den diplomatiske krise begyndte spørgsmålet igen at dukke op, om Tyrkiet (og muligvis også Ungarn) burde smides ud af alliancen.
Dengang blev det igen påpeget, at traktaten ikke indeholder nogen mekanisme for at gøre det. Nogle foreslog derfor, at NATO-landene kunne opløse alliancen og danne en ny uden de uønskede medlemmer.
Når enden er god
Efter 22 måneders diplomatisk tovtrækkeri ratificerede Tyrkiet til sidst Sveriges ansøgning om NATO-medlemskab.
Men det var kun ét af hindrene – Ungarn manglede stadig.
Da det politiske pres på den ungarske regering steg, ratificerede Ungarn til sidst også Sveriges medlemskab af NATO.
