Turist knækker tre tæer, da han vil tage en selfie: Se videoen her

05/08/2020

Christian Granhøj Skouboe

Du kan se hele videoen længere nede i artiklen. Foto: Youtube.com
Av. Det bliver formentlig en dyr omgang.

Mest læste i dag

Et museumsbesøg endte formentligt lidt anderledes, end en 50-årig østrisk mand havde tænkt sig. Manden var på besøg i det nordlige Italien, hvor en af feriedagene blev brugt på en tur på museum. Det fortæller CNN.

Manden så en status af den anerkendte skulptør Antonio Canova. Statuen forestiller Napoleons søster, Paolina, der slænger sig. Den 50-årige besluttede, at han ville gøre statuen kunsten efter og forevige øjeblikket med et billede på sin mobiltelefon. 

Knækker tæer

Da han lagde sig ned over statuen af Paolina, gik det dog helt galt. Overvågningsvideoen viser, hvordan manden i den ombæring brækker tre tæer af den smukke statue. Da det gik op for ham, hvad han havde gjort, så forlod han Gipsoteca Museum, der ligger i den norditalienske by Possagno. 

Han slap dog ikke af sted med det. Inden besøget på museet, havde han nemlig udfyldt nogle papairer med sit navn, adresse og lignende, der kan bruges til at spore museumsgæster, der fx har været i kontakt med en coronasmittet. 

Politiet ringede manden op, men fik fat i hans kone. Hun indrømmede dog grædende, at det var hendes mand, der havde ødelagt statuen. 

Du kan se videoen af den uheldige turist lige her: 

 

 

Anbefalet til dig