Tusindevis bør tjekke deres konto: Disse danskere har ikke fået løn

Af: Lucas Andreas

|

31/10/2024

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Problemer i banken har ført til udfordringer for tusindevis af danskere.

Lige nu læser andre også

Når bank- eller IT-systemer svigter, kan konsekvenserne ramme bredt og påvirke mange menneskers hverdag.

Selvom sådanne systemer normalt fungerer uden problemer, sker det af og til, at de ikke opfører sig helt som forventet - og en sådan situation har vi torsdag med at gøre.

Her har en fejl hos Spar Nord resulteret i, at flere borgere ikke har modtaget deres løn.

Helsingør Kommunes omkring 5.000 ansatte må vente længere end ventet på deres løn, efter at en fejl i bankens systemer har forsinket udbetalingen.

Det skriver Helsingør Dagblad.

Ifølge kommunens kommunikationschef Martin Deichmann er forsinkelsen resultatet af en menneskelig fejl hos Spar Nord, som er kommunens bank. "Det er superærgerligt, men den slags ting sker," fortæller han til dagbladet.

For de berørte medarbejdere betyder det, at de må vente mindst til fredag på deres løn, mens bankens teknikere arbejder på en løsning.

Kommunens løn- og personaleafdeling har haft travlt siden tidlig morgen for at håndtere situationen og besvare spørgsmål fra de mange ansatte, der har fået en uventet økonomisk udfordring sidst på måneden.

Spar Nord har endnu ikke kommenteret hændelsen offentligt, men banken har til kommunen bekræftet, at den fejlbehæftede kode er under reparation.

Der er dog ingen grund til at være nervøs, hvis man er en af de berørte.

Kommunen og banken håber på en snarlig løsning, så de ansatte kan modtage deres tilgodehavende hurtigst muligt.

De forventer, at det tidligst sker fredag.

Anbefalet til dig